Der er kommet nye regler for det psykiske arbejdsmiljø. Der er ikke så meget, der egentlig er nyt, men focus har flyttet sig meget, og nu skal de tilsynsførende for alvor grave rundt i det psykiske arbejdsmiljø, når de er på tilsyn.

Et af de store spørgsmål er: Hvordan kortlægger vi det? Hvordan måler vi? Og hvordan vurderer vi de indkomne svar?

Her er der til gengæld ikke megen hjælp at hente. Arbejdstilsynet har en række spørgeskemaer med standardspørgsmål, som de i øvrigt har hentet fra nogle spørgeskema udarbejdet af det daværende Arbejdsmiljøinstitut. Men ingen har vist rigtigt overvejet, at man får svar, som man spørger, eller hvilke usikkerheder, der gemmer sig i denne metode.

Det handler ganske enkelt om spørgsmål, hvor man kan svare ja eller nej, og som bl.a. kan se sådan ud:

• Er det nødvendigt, at medarbejderne arbejder meget hurtigt?
• Er arbejdet kun i mindre grad eller slet ikke afvekslende?
• Har medarbejderne ringe indflydelse på beslutninger om eget arbejde
• Mangler medarbejderne hjælp og støtte fra kolleger?
• Har medarbejderne ringe eller slet ikke mulighed for at lære nyt gennem arbejdet?
• Mangler medarbejderne hjælp og støtte fra ledelsen?

Vi kunne godt blive ved. Men pointen er ret klar: Der er tale om yderst subjektive vurderinger af ikke-definerede forhold. Det er en invitation til at få fuldstændigt ubrugelige inputs, som ikke kan bruges til at vurdere, hor der er reelle problemstillinger, der skal sættes ind overfor eller hvordan.

Derfor har ECOHouse udarbejdet en anden metode – en trivselsanalyse, som har vist sig at ramme noget mere rigtigt.

Har du lyst til at se den i praksis, er du meget velkommen til at maile til: dorte@ecohouse.dk