ORGANISATIONSUDVIKLING

Ja, det har vi valgt at kalde det, fordi det er vores erfaring, at arbejdet med psykisk arbejdsmiljø i virkeligheden ofte er alt for begrænset og enøjet fokuseret.

Virksomheder, der har problemer med – eller ønsker at forbedre – det psykiske arbejdsmiljø, har ofte ondt andre steder samtidig. Det er typisk, at:

  • Kommunikationen ikke fungerer – folk får ikke den information, de har brug for, når de har brug for den.
  • Der er ressourceproblemer – folk kan ikke nå deres arbejdsopgaver. Det skyldes ikke nødvendigvis, at der ikke er ressourcer nok, men at de bruges forkert.
  • Der er rod i planlægning og koordinering.
  • Der sker for mange fejl.
  • Arbejdsrutiner og procedurer er tidsrøvende – tiden går med administration fremfor produktion.
  • Der er uklarhed om, hvem der må tage hvilke beslutninger. Og det hænger ikke sammen med, hvem der gør det i praksis.
  • Der holdes masser af møder og tages masser af beslutninger, men der følges aldrig op.
  • Virksomheden har tilladt en kultur, hvor intriger og andre giftigheder er lovlige. (Er det det væsentligste problem, henviser vi til vores site: www.toxicmanagement.dk , der går i dybden med giftigheder hos medarbejdere og ledelse.

Når ECOHouse arbejder med organisationsudvikling og psykisk arbejdsmiljø fokuserer vi på at fjerne alle knaster i dagligdagen. Knaster, som typisk fører til dårlig trivsel, dårlig effektivitet og dalende arbejdsglæde. Det gør vi sammen med virksomheden, for vi kan jo ikke vide, hvilke knaster, der gnaver mest. Men vi ved til gengæld, at de allerfleste medarbejdere og ledere trives med at få udført meningsfulde opgaver på en kvalificeret måde hver eneste dag. At kunne se resultater og vide, at man gør en forskel. Derfor er der en klar sammenhæng mellem effektivitet, kvalitet, trivsel og arbejdsglæde.