Miljø og bæredygtighed

Hvordan skriver man en ansøgning om miljøgodkendelse? Og hvem skal have sådan en? Vi har skrevet mange i løbet af årene, og det er faktisk ikke helt ligegyldigt, hvordan man gør. Alle miljøgodkendelser indeholder et afsnit om, hvilke kontroller virksomheden skal udføre, og hvilke rapporter, de skal udarbejde og eventuelt fremsende til myndighederne. Her kan det godt betale sig at bruge 5 minutter på at vurdere, hvordan det kan gøres overskueligt og praktisk.

Vi hjælper også med affaldshåndtering, spildevandstilladelser, grønne regnskaber og documentation til myndigheder. For det er nemlig ikke kun virksomheder med miljøgodkendelse, der får besøg af miljømyndighederne og skal have dokumentation parat. Det gælder mange forskellige brancher – deriblandt mange, der ikke er klar over det og står noget på bar bund, når miljømyndighederne har været på besøg og stillet krav til dem.

Overvejer virksomheden at få miljømærket nogle af sine produkter, hjælper vi med ansøgning og dokumentation (det er nemlig en større affære), men vi starter med at drøfte med virksomheden, om det er vejen frem i betragtning af de omkostninger, der er forbundet med miljømærkning. Måske skulle man gå en helt anden vej….

Og så kan vi naturligvis hjælpe med en miljøcertificering i henhold til ISO 14001 eller EMAS. Her star vi for miljøkortlægning, udarbejdelse af procedure og instruktioner samt implementering af systemet – i forhold til den enkelte kundes behov.